Line-of-Sight er et kommunikations-bureau, som hjælper med at sikre, at der er værdi i de meget store ressourcer, der hver dag investeres i kommunikation.
Line-of-Sight har den tilgang til kommunikation, at det er et fælles ansvar for alle medarbejdere i en virksomhed eller organisation. Kommunikation sker via kundemøder, artikler i pressen, dialog med eksterne interessenter, snak med kollegaer og chefer, interne massemedier osv. osv. Kommunikation foregår hele tiden. Derfor kan man sige, at kommunikation er en integreret del af enhver virksomhed eller organisations kerneydelse.
Hvis al kommunikation skal understøtte nogle få overordnede mål, som virksomhedens ledelse prioriterer i den nærmeste fremtid, kræver det koordination, eksempelvis ved at virksomheden udarbejder en kommunikations- og budskabsplan, som måske er sammenfaldende med regnskabsåret og kan bruges sammen med virksomhedens eller organisationens øvrige planlægningsværktøjer.
Det behøver hverken at lægge beslag på store ledelsesmæssige ressourcer eller tage lang tid at have en strategisk tilgang til kommunikation. Læs mere om Line-of-Sights værktøjer til planlægning og koordination af kommunikation ved at klikke på linket strategi i venstre menu.
Størstedelen af kommunikationsindsatsen i en virksomhed eller organisation er et praktisk håndværk. Man kan lægge nok så mange og nøje gennemtænkte planer, men nytteværdien kommer ikke før planerne føres ud i livet.
Line-of-Sight søger altid at gå ind lige der, hvor en virksomhed eller organisation har behov for bistand. Vores tilgangsvinkel til kommunikation er altid strategisk og analyserende, men der er ikke langt fra strategi til handling. Vores tilgang til kommunikation hviler på to grundpiller: Strategi og implementering.
I de tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation har lagt en strategi og ved, hvad der skal til for at eksekvere strategien, sætter vi en ære i at bistå med den praktiske eksekvering, hvad enten det indebærer en igangsættelse af en dialog med eksterne interessenter, en intern kaskadekommunikationsindsats, eller udarbejdelse af en konkret tekst, film eller website. Eller måske noget helt andet.
Alt efter behov kan Line-of-Sight levere en meget lille løsning eller en meget stor løsning.
Vi vil gerne benyttes i en situation, hvor en virksomhed eller institution har brug for en begrænset rådgivning af få timers varighed, hvor der måske i en konkret situation i kommunikationsafdelingen eller ledelsen er behov for en second opinion, behov for afholdelse af en intern workshop eller behov for skrivning af en tekst.
Vi påtager os også større udviklingsprojekter, som eksempelvis udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsstrategier, eller leverance af omfattende løsninger, som eksempelvis bygning af web 2.0 hjemmesider eller intranet med dialogfunktioner og video.
Nyheder
Nyt white paper
Udviklingen online går hånd i hånd med tendens, der længe har været i kommunikation. Læs Line-of-Sights white paper om sociale medier. April 2010. Download papiret.
Mellemledere under pres
Kommunikationsafdelingerne stiller for store krav til mellemledernes evne til at kommunikere. Synspunkt i Børsen 1. oktober 2009. Læs artiklen.
Succes uden strategi
De fleste virksomheder kan ikke forklare deres strategi. Men det bør de gøre noget ved. Synspunkt i Børsen 4. juni 2009. Læs artiklen.
Twitter og PR
Dagbladet Børsen var især optaget af mulighederne for kommunikation via sociale medier, da bladet fokuserede på Line-of-Sight 27. maj 2009. Læs artiklen.